Bæredygtighed

Vores engagement

Som et vigtigt bindeled mellem det fjerne Nordatlanten og resten af verden spiller vi en central rolle i at understøtte lokalsamfundet – samtidig med at vi tager ansvar for at reducere vores miljøpåvirkning. Søtransport står for 90 % af verdenshandlen og er en effektiv løsning, men den udgør også omkring 3 % af den globale CO₂-udledning. 

Derfor nøjes vi ikke med blot at begrænse vores aftryk – vi vil gøre en reel forskel. I tråd med FN’s Internationale Maritime Organisations mål om netto-nul udledninger inden 2050, tager vi ambitiøse skridt for at reducere drivhusgasudledninger og samtidig udvikle nye løsninger. Dette kræver løbende forbedringer i både drift og teknologi – alt sammen for at sikre en mere bæredygtig fremtid for kommende generationer. 

Vores mål

Vision: At blive det foretrukne valg for bæredygtig søtransport i Nordatlanten – med en klar ambition om at opnå netto-nul udledninger i 2050 og bidrage til en grønnere fremtid. 

Mission: Vores mission er at levere pålidelig, sikker og miljøansvarlig søtransport, der forbinder Nordatlanten med resten af verden. Vi arbejder for at styrke forbindelserne mellem regionerne, sikre adgang til vigtige varer og tjenester – og skabe rejseoplevelser, der huskes. 

Netto-nul i 2050

Vi har forpligtet os til at opnå netto-nul udledninger inden 2050 som en del af den globale indsats for at mindske søfartens klimaaftryk. Gennem modernisering af flåden, energieffektive løsninger og brug af renere brændstoffer tager vi målrettede skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Ved løbende at optimere vores drift og investere i grøn teknologi bidrager vi til en mere ansvarlig shippingsektor – både nu og i fremtiden. 

Modernisering af flåden

Vores nyeste skibe er forberedt til landstrøm, så de kan tilsluttes det lokale elnet, mens de ligger i havn. Store batteripakker ombord giver øget fleksibilitet og understøtter en mere energieffektiv drift til søs.

Skibene er desuden udstyret med motorer, der er klargjort til metanol og dermed klar til fremtidens alternative brændstoffer. Samtidig er skibene designet med fokus på høj effektivitet, hvor større lastkapacitet kombineres med mindre og mere brændstofeffektive motorer. Det reducerer CO₂-udledningen pr. transporteret trailer betydeligt.

Renere energiløsninger

Vi arbejder målrettet med at reducere udledningen fra vores drift.

Allerede i dag anvender vi bæredygtige biobrændstofblandinger på udvalgte sejladser, og vi opgraderer løbende vores eksisterende flåde med mulighed for tilslutning til landstrøm. Det gør det muligt at reducere udledningen betydeligt, mens skibene ligger i havn.

Intelligent ruteplanlægning

Effektiv sejlads handler både om punktlighed og ansvarlig ressourceanvendelse.

Ved hjælp af avanceret ruteplanlægning og løbende overvågning optimerer vi ruter og hastighed, så vi både sikrer punktlige afgange og ankomster og reducerer brændstofforbruget. Det sikrer en stabil drift og reducerer samtidig miljøpåvirkningen.

Innovation med fokus på fremtiden

Den grønne omstilling er en løbende proces.

Derfor følger vi udviklingen inden for nye teknologier og alternative energikilder tæt og implementerer løbende løsninger, der bidrager til at reducere vores CO₂-udledning og bringe os tættere på vores ambition om Net Zero i 2050.

Ledende principper

Vores forpligtelse til sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet. Hos Smyril Line arbejder vi ud fra de højeste HSEQ-standarder på tværs af alle aktiviteter og lader os styre af syv grundlæggende principper:

Lovgivningsmæssig overholdelse

Vi overholder alle gældende regler og krav inden for sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet for at sikre en ansvarlig drift.

Ledelsens engagement

Vores topledelse understøtter aktivt HSEQ-indsatsen og stiller de nødvendige ressourcer til rådighed for løbende forbedringer.

Kontinuerlig forbedring

Vi opstiller målbare målsætninger, overvåger fremskridt og iværksætter korrigerende tiltag for at styrke vores HSEQ-standarder.

Risikostyring

Vi identificerer og håndterer risici for at sikre en mere sikker og bæredygtig drift.

Medarbejderinvolvering

Vores medarbejdere spiller en central rolle i arbejdet med sikkerhed og bæredygtighed og støttes gennem uddannelse og aktiv deltagelse.

Interessentinvolvering

Vi engagerer os i dialog med vores interessenter for at adressere bekymringer og fremme forbedringer inden for sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet.

Beredskab og krisehåndtering

Virksomheden etablerer procedurer til håndtering af nødsituationer og hændelser.

HESQ – Mål

Vores HESQ-mål omfatter sundhed, miljø, sikkerhed og kvalitet, med en ambition om at undgå ulykker, der fører til fravær, og samtidig at opnå netto-nul drivhusgasudledninger inden 2050. 

Derudover tilstræber vi at forbedre den operationelle effektivitet gennem en 10% reduktion i trailerbeskadigelser og dieselforbrug samt forbedringer i faktureringskvalitet og medarbejdertilfredshed. Endvidere arbejder vi på at minimere forsinkelser, reducere fund ved havnestatskontroller, mindske madspild og nedbringe antallet af forsinkede vedligeholdelsesopgaver. 

I tråd med vores bæredygtighedsindsats er vi dedikerede til at erstatte skadelige kemikalier og styrke genanvendelsesinitiativer, således at vi fremmer ansvarlig og miljøbevidst drift. 

Reduktion af miljøpåvirkning

Vi arbejder målrettet på at reducere vores miljøaftryk gennem innovative teknologier og ansvarlige driftsløsninger. Vores nyeste skibe er udstyret med batteripakker, metanol-klargjorte motorer, landstrømstilslutning, optimerede propeller og integrerede akselsystemer – tiltag der samlet set reducerer brændstofforbrug og emissioner. Derudover bidrager regelmæssig skrogrensning til øget energieffektivitet og lavere udledninger.

På land understøtter vores Green Key-certificerede hoteller og kommende hovedkontor de overordnede bæredygtighedsmål, blandt andet gennem anvendelse af havvandsbaseret opvarmning. Til søs er flåden udstyret med scrubbere og ballastvandsbehandlingssystemer, og vi arbejder løbende på at minimere madspild – eksempelvis i Skansagarður Buffet ombord på Norröna – samt optimere ruteplanlægning for at reducere CO₂-udledning og sikre rettidige afgange. 

Gennem kontinuerlige forbedringer og grønne initiativer baner vi vejen for en mere bæredygtig og miljøvenlig fremtid. 

Ansvar og bæredygtighed

Vi tager vores samfundsansvar alvorligt og arbejder målrettet på at skabe varig værdi for både lokalsamfund og miljø i Nordatlanten. Vores engagement i bæredygtighed afspejles i fem centrale målsætninger, som styrer vores indsats mod en mere ansvarlig og miljøbevidst fremtid.

Bæredygtig transport

Vi forpligter os til at reducere miljøpåvirkningen fra vores drift ved at implementere grønne energiløsninger, anvende renere energikilder og løbende udvikle initiativer, der sænker CO₂-udledningen.

Støtte til lokalsamfund

Som en central aktør i Nordatlanten støtter vi aktivt initiativer og aktiviteter, der styrker lokalsamfundene – herunder kulturelle og sportslige begivenheder, som bidrager til både økonomisk udvikling og øget trivsel i de regioner, vi forbinder.

Tillid og kvalitet

Gennem sikker, pålidelig og kvalitetsfokuseret service opbygger vi tillid hos vores kunder og partnere og bidrager til både social og økonomisk bæredygtighed.

Jobskabelse

Gennem vores aktiviteter på Færøerne, i Island og Europa har vi bidraget til jobskabelse både lokalt og internationalt og dermed styrket økonomien i de områder, hvor vi opererer.

Udvikling af turisme i Nordatlanten

Ved at forbinde Færøerne, Island og Europa ad vejen understøtter vi turismens vækst og øger kendskabet til disse unikke destinationer.

Vores bidrag til
FN’s verdensmål

Vi har udvalgt fem af FN’s Verdensmål, hvor vi vurderer, at vores virksomhed har størst mulighed for at gøre en positiv forskel: 

  • Sundhed og trivsel
  • Anstændige jobs og økonimisk vækst
  • Ansvarligt forbrug og produktion 
  • Klimaindsats
  • Livet i havet

Vi arbejder samtidig med at integrere flere af verdensmålene i vores strategier og drift, og vi ser bæredygtighed som en grundsten i vores udvikling – ikke som et tillæg. 

På vej mod en mere
bæredygtig fremtid

Bæredygtighed er en integreret del af vores måde at drive rederi på. Gennem konkrete initiativer arbejder vi målrettet på at reducere vores miljøpåvirkning, styrke sikkerheden ombord og beskytte havmiljøet. Nedenfor kan du læse om nogle af de tiltag, der allerede er en del af vores daglige drift.

Reduktion af dieselforbruget til køletrailere

Køletrailere har et betydeligt energiforbrug. Derfor arbejder vi målrettet på at reducere dieselforbruget med 10 procent, svarende til omkring 100 liter pr. trailer om året.

Gennem optimerede arbejdsgange og øget energieffektivitet reducerer vi både brændstofforbrug og CO₂-udledning.

Mindre madspild
ombord på Norröna

I Skansagarður Buffet arbejder vi systematisk med at reducere madspild. Det gør vi blandt andet gennem mindre produktion ad gangen, fleksibel menuplanlægning og tilpassede portionsstørrelser. Vi følger løbende udviklingen, inddrager gæsternes feedback og udvikler nye løsninger, der sikrer en bedre udnyttelse af råvarerne. Resultatet er en buffet, hvor bæredygtighed og gode madoplevelser går hånd i hånd.

Sikkerhed
gennem træning

Sikkerheden til søs starter med en velforberedt besætning. Derfor modtager vores besætninger regelmæssig førstehjælpstræning, så de er klar til at reagere, når det gælder.

Hvert år afholder vi desuden et sikkerhedsseminar for officerer fra hele flåden. Her deler officerer fra hele flåden viden og erfaringer og styrker en kultur, hvor alle tager ansvar for sikkerheden om bord.

Beskyttelse af havmiljøet

Havets økosystemer er sårbare, og behandling af ballastvand er en vigtig del af arbejdet med at beskytte det marine miljø.

I overensstemmelse med den internationale Ballast Water Treatment Convention renses og UV-behandles alt ballastvand ombord, inden det udledes. Dermed reduceres risikoen for spredning af skadelige organismer og bidrager til at beskytte havmiljøet i de farvande, hvor vi sejler.

Renere skibe med
elektrolyseret vand

Traditionelle rengøringsmidler bliver gradvist udfaset ombord på vores skibe.

I stedet producerer vi elektrolyseret rengøringsvand direkte ombord. Det er et sikkert og effektivt desinfektionsmiddel, som anvendes til rengøring af dæk på hele flåden og til rengøring af kahytter ombord på Norröna.

Ved at reducere brugen af stærke kemikalier beskytter vi både miljøet og trivslen blandt passagerer og besætning.

ISO-certificeringer

– vores engagement i kvalitet, sikkerhed og miljø

Hos Smyril Line er vi stolte af at være certificeret efter ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001 – både for vores skibe og vores kontorer. Disse internationalt anerkendte standarder afspejler vores dedikation til høj kvalitet, miljøansvar samt sundhed og sikkerhed for vores medarbejdere og kunder.

Vores certificeringer er et bevis på, at vi kontinuerligt forbedrer vores drift, reducerer vores miljøpåvirkning og fastholder de højeste standarder for sikkerhed og service – til gavn for både mennesker og miljø.

Book din rejse her

icon-close